HÅNDLAVET I VÆRKSTEDET
FRA VÆRKSTEDET

FORMET I HÅNDEN

Hos VELDREJET bliver keramikken skabt i hånden i eget værksted. Her formes krus, skåle, vaser og andre værker med blik for form, farve og de små variationer, der opstår undervejs.

Langt det meste er unika, og ofte findes der kun ét enkelt eksemplar. Når et værk fremstilles i flere eksemplarer, vil håndværket altid skabe små forskelle. Det er en del af keramikkens udtryk.

MED OMTANKE FOR MATERIALERNE

I værkstedet genbruges både ler og glasur, hvor det er muligt, så spild minimeres. Keramikken brændes i elektrisk ovn, som så vidt muligt forsynes med strøm fra eget solenergianlæg.

SKABT TIL AT BLIVE BRUGT

Brugskeramikken fremstilles i stentøjsler og tåler opvaskemaskine, medmindre andet er angivet ved det enkelte produkt. Rakubrændte værker er undtaget.